Vesterhavet om vinteren
Vinteren er en kold og mørk tid, men samtidig er der også muligheder om vinteren, der ikke nødvendigvis er der om sommeren.
I Henne Strand og omegn er der i hvert fald ingen grund til at tilbringe ferien under dynen. Uanset vejret kan vestenvinden og Vesterhavet altid give fornyet energi, og der er intet hyggeligere end at komme hjem til feriehuset efter en kold gå- eller løbetur til duften af nybagte boller og varm kakao i sofaen. Vesterhavet fortæller sin helt egen nye historie hver dag, og især om vinteren kan vandet ændre temperament og udtryk fra dag til dag. Nogle gange er stranden bred, og andre dage kan det være svært overhovedet at komme derned grundet vandets højde. Uanset så er det en oplevelse af de helt store, og hvis du er heldig, kan du finde et stykke smukt rav en morgen efter en af de vilde storme. Se vores Webcam for at se hvordan stranden ser ud lige nu.
Aktiviteter i Henne om vinteren
Der står mange aktiviteter til jeres rådighed, både inde og ude, når I bor i feriehus ved Henne Strand. Der er forskellige åbningstider på dem alle, men dem der er listet herunder, har alle åbent omkring juleferien. Tjek deres åbningstider inden I tager forbi.
City Jump Esbjerg
Trampoliner på gulve og vægge er lig med timevis af sjov, der kan tilfredsstille selv de mest hoppeglade børn og voksne. City Jump Varde har et trampolinområde på 1000m2, der er propfyldt med sjove og sunde aktiviteter, der kan underholde de mindste, når julen er ovre, og de skal brænde noget krudt af. Trampolincentrets helt store trækplaster er deres pommes frittes grav, der begraver dig i skum, mens du bliver mere og mere lækkersulten. Se meget mere lige her!
Jungle Fun Oksbøl
Hvis I har de lidt større børn med på juleferien i Henne Strand, så er det oplagt at besøge Jungle fun i Oksbøl, hvor de kan udfordre deres mod og deres motorik. Jungle Fun er en indendørs klatrepark med high-rope baner fordelt i forskellige niveauer i den 1500 m2 store klatrepark. Hvis I er en gruppe med voksne, der ønsker at få nogle timer med spænding og sjov, så kan I booke tid i klatreparken, så I frit kan benytte alle banerne, når I ønsker det. Se mere på Jungle Fun Oksbøls hjemmeside.
Sportspark Blåvandshuk
Svømmehal og badeland er altid et hit, og når I bruger juleferien hos os, kan I få rabat på entréen til Sportspark Blåvandshuk. Her finder I sjove og våde oplevelser til både store og små, og det er både muligt at svømme baner i det 25 meter lange bassin, nyde varmen i saunaen eller et af de to spabade, klatre på klatrevæggen eller drøne ned gennem de to rutsjebaner. Der er mange timer sjov gemt i Sportspark Blåvandshuk, og hele familien kan få en dejlig oplevelse og få forbrændt noget af den fede julemad og de søde julegodter. Se mere for åbningstider og praktiske informationer lige her!