Forside / Sommerhuse / Henne Strand / Oplevelser Bliv klogere på dyreneI Blåvand kan I komme tæt på alle de dyr, som I ellers kun kan se i fjernsynet og læse om i bøgerne. I Blåvand Zoo gemmer sig nemlig fortællingerne om 80 forskellige arter af dyr, der alle står klar til at byde jer velkomne med åbne vinger, klør og poter. I den lille dyrepark er der samlet omkring 400 dyr, der spænder over sjældne hvide løver og røde kæmpe kænguruer til aber og ponyer. Rundt om I parken kan I møde de kompetente dyrepassere og hele tiden blive klogere hver enkel art. På den måde er I sikret, at I har rigeligt at snakke om på resten af jeres ferie. Oplev cirka 400 dyr i Blåvand ZooEn zoo i børnehøjdeBlåvand Zoo er en zoo for hele familien. Her finder I oplevelser for både store og små, og I skal derfor ikke være nervøse for, om det bliver en lang dag for de yngste. Blåvand Zoo har taget en lang række af initiativer til, hvordan der er oplevelser til forskellige energiniveauer i løbet af dagen. Når I kommer er nysgerrigheden sandsynligvis i top, og så er det bare med at komme derudaf. Der er massere af dyr, der skal ses, klappes og fodres. Dette varer dog nok desværre ikke ved, og på et tidspunkt er det nødvendigt med en pause. Heldigvis finder I flere legepladser rundt i parken, hvor børnene kan brænde krudtet af, og de voksne kan slappe af med en kop kaffe. Når I når ud på eftermiddagen, og energien måske begynder at ramme bunden, kan I gøre brug af parkens mange trækvogne. På den måde behøver trangen til et hvil ikke at begrænse jeres muligheder for oplevelser. Parkens programI Blåvand Zoo er der en lang række af unikke oplevelser, som I kan komme igennem i løbet af et besøg. Hver dag har parken et fuldt program, hvor I kan opleve dyrene fra helt nye sider og komme helt tæt på dem. Hver dag kl. 11:00 og kl. 15:00 har I eksempelvis mulighed for, at I kan prøve at røre ved og holde en slange. Dette sker, når dyrepasserne finder parkens store slanger frem og fortæller om dem ved Blåvand Zoos slangeområde. At holde en stor slange kræver mod, men tør man stå med den der i hånden, så er man garanteret en god historie i skolen, når ferien er forbi. Kl. 14:00 kan I komme til fodring af parkens mange oddere, og hvis dette ikke er vildt nok, så er der fodring af løverne hver tirsdag og lørdag. To gange i løbet af dagen er der mulighed for, at børnene kan få en tur på ryggen af en pony og prøve at ride. Vil I læse mere op de mange oplevelser. Få en ridetur i Blåvand ZooI Blåvand Zoo er sjældne dyr almindeligeI Blåvand Zoo er der cirka 400 dyr fordelt ud over 80 arter. Her finder I aber, slanger, heste og æsler. Men det er ikke det eneste. For udover de dyr som de andre zoologiske haver også har, så har Blåvand Zoo også de helt særlige. I kan eksempelvis opleve den røde kæmpekænguru på tæt hold. Rød kæmpekænguru er verdens største kænguru og den største af alle nulevende pungdyr. En voksen kan veje omkring 50 kg, og når de rammer deres topfart, er de oppe og snitte 70 km/t. Normalt lever Rød kæmpekænguru i Australien, og det eneste sted I kan finde den i Danmark, er i Blåvand. Bevæger I jer videre igennem parken, finder I ud af, at kænguruen ikke er det eneste unikke ved Blåvand Zoo. Løveburet gemmer nemlig på en helt speciel oplevelse, som I ikke kan få andre steder i Danmark og kun meget få steder i verden. Blåvand Zoo har nemlig såkaldte hvide løver, som der kun er 300-400 tilbage af på verdensplan. De snehvide løver er som alle andre løver, men de skiller sig ud på den helt specielle pels, der skyldes en genfejl. Bo tæt på parkenDet er oplagt at besøge Blåvand Zoo i løbet af jeres ferie. På den måde kan I nemt tage en hel dag i parken, uden I behøver at tænke på den lange tur hjem. Bor I i et sommerhus i Henne, er parken nemlig lige rundt om hjørnet, og I kan derfor hurtigt komme hjem og slappe af efter en dag fyldt med oplevelser. Hos Købmand Hansen tilbyder vi en lang række af forskellige sommerhuse, og der er derfor kun op til jer at vælge, hvilket et I vil holde ferie i. Nemmere bliver det ikke. Blåvand Zoo priser og åbningstiderNår man skal planlægge en feriedag i zoo, er der altid en række af ting, man gerne vil vide, og vi har samlet det til jer lige her. Prisen for at komme i Blåvand Zoo er 150 kr. for voksne, 75 kr. til og med 11 år og 0-2 årige kommer gratis ind. Har I forelsket jer i ferier i Henne, så bør I overveje et årskort, da det koster 300 kr. for voksne og 150 kr. for børn. Parken har åbent hver dag hele året rundt, hvor de slår dårene op for gæster kl. 10:00. Hvilket tidspunkt parken lukker afhænger af sæsonen, men det er tidligst kl. 16:00 og senest 18:00. |