Vær opmærksom på, at vi har skiftet kontonummer. Vores nye kontonr. er:
7700-1175074
Iban: DK0877000001175074
Swift: SYBKDK22XXX

Forside
 / Sommerhuse 
/ Henne Strand 
/ Oplevelser

Lækker gourmetmad og gratis svampeture

I 2024 kan du opleve svampeugen fra d. 23.9 - d. 29.9 og med hjælp af dygtige naturvejledere finde de bedste svampe i området eller du kan besøge en af de lokale restauranter og smag på deres specielle svamperet. Se programmet fra sidste år nedenunder. Så snart det nye program er på plads opdaterer vi siden.

Én ting er sikkert - der er masser at glæde sig til for alle svampe fans, og du kan læse meget mere lige her!

Gratis svampeture i Naturpark Vesterhavet

 
I Naturpark Vesterhavet har svampene det godt! Skovbunden er alletiders til at samle spiselige svampe, især Karl Johan, kantareller og pigsvamp.

I løbet af svampeugen vil naturvejledere fra NaturKulturVarde hjælpe dig med at samle svampe, når de inviterer til gratis svampeture i både Henne, Vejers og Blåvand. De vil introducere dig for både spiselige og farlige svampe, da det er vigtigt at lære, hvilke svampe, der kan spises og hvilke der ikke kan. I slutningen af hver tur kan du få godkendt dine svampe, så du ved at de kan spises. Det er jo meget rart, hvis man ikke selv er helt sikker. Naturligvis får du også en masse gode råd til, hvordan du bruger svampene bedst, når du står derhjemme og skal lave lækre retter. Du kan komme med på de gratis svampeture 3 gange i løbet af ugen. Der er 2 ture på dansk og tysk om formiddagen og 2 ture på dansk og tysk om eftermiddagen.

Så kom afsted og få samlet svampe. Medbring din egen kurv og en lille kniv.

Programmet for svampeturene kan du finde her

Book et sommerhus til svampejagt
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier.

Gourmetoplevelser med svampe i centrum

Restauranterne der deltager i Svampeugen er Ho Kro (Blåvand), Café Stranden (Henne), Nymindegab Kro (Nr. Nebel), Hr. Skov (Blåvand), Von Lügenhals (Varde) og Høfde 4 (Blåvand). Menuerne i detaljer finder du på svampeugen.dk.

Kokketræf Velgørenhedsmiddag, hvor Ho Kro, Café Stranden, Hr. Skov, Høfde4 og Von Lügenhals går sammen om at lave 7 retter, der giver dig et indblik i forskellige måder hvorpå de fantastiske svampe kan indgå i gourmetmad. Læs mere om velgørenhedsmiddag her.

Hvem står bag Svampeugen?

 
Vi hos Købmand Hansens Feriehusudlejning i Henne er med i et samarbejde med De hyggelige Dänen i Vejers og Feriekompagniet i Blåvand om at lave denne Svampeuge. Så hvorfor ikke arbejde sammen for at skabe noget fællesskab omkring svampeugen.

Sammen med Destination Vesterhavet og et udvalg af områdets gode restauranter, kommer Svampeugen til at indeholde mange spændende arrangementer. Restauranterne samarbejder også om et par af de mange menuer, som du kan bestille i løbet af Svampeugen. Dette samarbejde værdsætter vi meget højt, da det er noget af det, som Svampeugens gæster har opfordret til. Temaet er naturligvis svampe og restauranterne har arbejdet hårdt for at finde på retter, der kan imponere gæsternes smagsløg. Ligeledes håbes det at retterne kan give inspiration til, hvordan man selv kan bruge svampe i madlavningen derhjemme.

Læs mere og find alle menuer samt lækre opskrifter på svampeugen.dk