Den smukke vestjyske natur ved Nymindegab er helt unik og ganske enkelt imponerende
Spændende museer
Af de mange museer skal specielt fremhæves Nymindegab Museum. I udstillingen kan man se, hvordan folk ved Vestkysten levede, arbejdede, handlede og gik på jagt for 100 år siden. Lønnepigen i den arkæologiske del levede for 2000 år siden, og andre oldtidsfund er endnu ældre. I en ny tilbygning kan man desuden studere egnens historie samt kunst og kultur i området med hovedvægten lagt på malerne.
På Frilandsområdet er der Tømrerens hus, en savmølle og en nedgravet køkkenhave. Her kan man se og opleve, hvordan en håndværkerfamilie boede og levede i mellemkrigstiden. På Frilandsområdet er også Hvalhuset med skelettet fra en næsten 12 meter lang kaskelothval.
Interessant historie
Indsejlingen til Ringkøbing Fjord er nu i Hvide Sande, men for godt 100 år siden fandtes passagen ved Nymindegab. På den tid var byen et kendt fiskerleje, hvor der var livligt sommeren igennem. Der er stadig minder fra dengang, nemlig esehusene ved Vesterhavn. Her boede esepigerne hvert år, når fiskeriet var på sit højeste. De tjente deres løn ved at sætte madding på fiskernes kroge - at ese. Hytterne er nu renoverede og fungerer som museum, ligesom også en typisk fiskekutter fra egnen ligger fortøjet her.
Nymindegab Strand
Ved Nymindegab finder I en dejlig strand. Oplev Vesterhavets brusende bølger og den brede sandstrand, der er perfekt til timevis med leg og afslapning eller skønne, lange gåture. Både kiosk, toilet og p-pladsen ligger nemt tilgængelige.
Aktiv ferie
På GolfPark West finder I en minigolfbane med 18 huller i forskellige sværhedsgrader. Her er masser af sjov for hele den aktive familie. Prøv også den sjove skinnecykel, som I kan køre mellem Nr. Nebel og Nymindegab. I finder flere rastepladser på turen, der går igennem et meget naturskønt område, så pak en madkurven og tag ud i den friske luft. Eller hvordan lyder det med en ridetur på en hest af kød og blod - og ikke bare af jern? Det har I mulighed for på Nymindegab Ridecenter, hvor der bliver arrangeret rideture på islændere ved Vesterhavet.
Shopping
Hos Hobby og Glas kan I se, hvordan noget af det fine glaskunst bliver til. Her kan I komme med til en spændende workshop og lave jeres egne små værker, eller I kan beundre og måske købe nogle af de ting, der er fremstillet af kunsthåndværkere. Hos Studio Keramik ved keramikerne Bente og Lars Thorsen finder I smuk og tidsløs brugskunst og unika. Deres værker har modtaget flere priser og er også at finde i forskellige offentlige samlinger og museer. Alt i alt er der rige muligheder for både aktiviteter og afslapning, når I lejer sommerhus i Nymindegab.
Oplev kulturelle aktiviteter i Nymindegab
I sommeren 2020 fik Nymindegab Museet en ny "maling". Grundet en større renovering præsenteres historien om Nymindegab nu fra et andet perspektiv end tidligere, og er dermed endnu mere moderne end før renoveringen. Museet har fokus på regionens historie og præsenterer blandt andet mange smukke malerier. Ideel til en lidt regnfuld dag i Nymindegab eller omegn, men alligevel mulighed for at lave noget spændende.
Tilbring en dag med hele familien på Golf Park West
Her kan du spille en sjov og finurlig omgang minigolf med dine venner og familie. Spillet foregår i et smukt anlagt område med flere vandfald kombineret med forskellige spor og stisystemer. Det er ikke det typiske spil minigolf, der spilles her, men mere et lille eventyr på grund af den flotte udsmykning. Fantastisk sjov for gæster i alle aldre!
Golfpark Vest har også byens smukkeste legeplads med gynger, vipper, klatrestativer og alt, hvad børn har brug for at boltre sig på legepladsen.