Et sommerhus i Houstrup er en god base for både fuglevenner og lystfiskere. Den fredede Lyngbo Hede er en naturoplevelse af de sjældne - ægte vild natur, der aldrig har været opdyrket og med et fantastisk fugle- og planteliv. Der er heller ikke langt til Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvor tusindvis af fugle holder rast i træktiden, og lystfiskere kan kaste snøren ud fra kysten, i fjorden eller i områdets mange søer og vandløb. Området byder på mange afmærkede vandre- og cykelruter i den storslåede natur. Uanset om I er til korte eller længere udflugter, så er der altid noget at besøge.
Her er et væld af små landsbyer og et bredt udvalg af museer, eller hvis I vil prøve en anderledes udflugt, kan en skinnecykeltur varmt anbefales. Der er også mulighed for at få spændende souvenirs med hjem fra områdets mange kunsthåndværkere, der byder velkommen i deres åbne værksteder.
Du kan også leje sommerhus ved Vesterhavet – oplev Vesterhavet tæt på i vores mange sommerhus til leje
Vesterhavet er et af de mest dejlige og naturrige steder, du kan besøge i Danmark.
Hos Købmand Hansens Feriehusudlejning finder du et stort udvalg af skønne sommerhuse tæt på Vesterhavet. Uanset om søger et lille sommerhus ved Vesterhavet til en romantisk getaway eller et rummeligt feriehus til hele familien, kan vi finde et bedste til dig.
Vi tilbyder sommerhus udlejning ved Vesterhavet året rundt, så du kan nyde havets brusen, brede sandstrande og den friske vestkystluft i alle sæsoner. Hvis du har brug for en spontan ferie, finder du også gode last minute tilbud på sommerhuse ved Vesterhavet.
Alle vores huse ligger i naturskønne omgivelser, tæt på klitterne og de brede sandstrande, så du altid har nem adgang til den smukke danske vestkyst. Uanset om du drømmer om afslapning, vandreture eller en aktiv ferie med surfing og cykling, er et sommerhus tæt på Vesterhavet den perfekte base.
Sommerhusområderne i Houstrup - Feriehuse i den perfekte ferieidyl
Frydenlund - lokalt og hyggeligt
Frydenlund ligger placeret midt i sommerhusområdet. Her ligger sommerhusene dejligt i læ af høje træer, og gennem skoven kan man komme hen til den fredede lynghede ved at passere broen ved en idyllisk sø. Herefter kommer man til det skønne klitområde og den store, hvide sandstrand, der byder på fantastiske naturoplevelser både sommer og vinter.
Beliggende tæt på Houstrup Camping er der gode indkøbsmuligheder og forskellige, spændende aktiviteter for hele familien. Prøv f.eks. den store legeplads med hoppepude og trampoliner. Er man på aktiv ferie, kan man tage en rask tenniskamp, et spil minigolf eller petanque. Der er også mulighed for at tage en dukkert i swimmingpoolen, der også byder på en børnepool.
Guldvangen - unikke naturoplevelser
Guldvangen er den nyere del af feriehusområderne omkring Houstrup. Guldvangen har fået sit navn efter en tidligere førstelærer ved Lønne Skole, som hed Guldvang, og som boede i området. Efter hans død begyndte man at udstykke sommerhusgrunde, og hvad var så mere naturligt end at kalde området for Guldvangen. Vejnavnene er ligeledes opkaldt efter personer, som har boet det meste af deres liv i dette dejlige område.
Guldvangen byder især på masser af spændende oplevelser i den skønne natur, og de små feriegæster kan boltre sig på den store dejlige skovlegeplads i området for enden af Jeppesvej.
Hejbøl - for krop og sjæl
Hejbøl er det nyeste af feriehusområderne omkring Houstrup og har fået navn efter Hejbøl Bæk, der løber gennem området. Der er et veludviklet stisystem i området, der indbyder til naturoplevelser på cykel eller gåben. I Hejbøl er der desuden to meget fine skovlegepladser, der findes på Søndervang, samt mellem Hedevand og Skovvang. Uden brug af bil fører stisystemet dig til Danmarks nye feriecenter SeaWest, der kun ligger få minutter fra Hejbøl.
I SeaWest er der aktiviteter for hele familien. Prøv blandt andet Danmarks største indendørs vandrutschebane eller forkæl dig selv i SeaWest Wellness. Der er også mulighed for at spille minigolf, bowling eller badminton, samt hoppe-loppe-land for de små feriegæster. Centret har også gode spisesteder til fornuftige priser, f.eks. grillbar, pizzeria og á la carte restaurant.